DanSolar og AURA i nyt solcellesamarbejde

Home » Presse » DanSolar og AURA i nyt solcellesamarbejde

PRESSEMEDDELELSE 24.06.2015

DanSolar og Aura i nyt solcellesamarbejde

Solcellevirksomheden DanSolar og AURA Installation er gået sammen i et nyt samarbejde, der skal fremme solenergien som et led i Danmarks klimamål om et fossilfrit samfund i 2050.

Samarbejdet giver de to virksomheder øget konkurrencekraft og skalafordele. AURA Installations mange års erfaring inden for el-installation og DanSolars kvalitetsprodukter inden for solenergi giver en god synergi. Med et fast samarbejde får AURA Installation adgang til DanSolars produkter og ekspertise inden for solenergi, mens DanSolar får udvidet sit netværk, en større volumen og en god sparringspartner indenfor installation og rådgivning.

Der har været mange omvæltninger og hård konkurrence på solcellemarkedet de senere år. ”Prisen på solceller er faldet betydeligt og er gået fra at være den dyreste vedvarende energiteknologi til nu at være konkurrencedygtig med havvind og landvind”, siger formand for solcelleforeningen Flemming Kristensen. En analyse fra Deloitte viser, at det store prisfald primært skyldes, at projektomkostningerne ved installering af solcelleparker er faldet. DanSolar har løbende tilpasset sine innovative produkter og med Danmarks klimamål om et samfund uden fossile brændsler i 2050 og den stadig stigende interesse for bæredygtige energiløsninger, er solcellevirksomheden positiv omkring det nuværende marked.

HELHEDSLØSNINGER
AURA Installation og DanSolar står stærkt i dagens solcellemarked, idet de med samarbejdet tilbyder totalentreprise i forbindelse med projektering, opsætning, montering og installering af både almindelige solcelleanlæg og solcelleparker. ”Vi leverer ikke standardløsninger, men lægger vægt på i samråd med kunden at sammensætte individuelle solcelleløsninger, der tager udgangspunkt i den enkelte kundes behov”, siger salgschef ved AURA Installation, Kim Frandsen.

STILFULDE SOLCELLER
Paul Riis Arndt, administrerende direktør hos DanSolar mener, at solceller skal være et plus – ikke bare for energiregnskabet, men også for arkitekturen. ”Vi fokuserer meget på arkitektonisk integration med bygningerne i  de løsninger vi tilbyder kunden”, siger Paul Riis Arndt.

Det stilfulde og minimalistiske design, der pryder DanSolars solcelleløsninger betyder ikke, at DanSolar går på kompromis, når det handler om kvaliteten af deres produkter. Tværtimod – alle paneler har de nødvendige garantier, og er garanteret høj ydeevne.

”Vi ser frem til et solidt og tillidsfuldt samarbejde og vi forventer at sætte gang i en masse solcelleprojekter i den kommende tid”, siger AURA Installations Salgschef Kim Frandsen.

FAKTA OM SAMARBEJDET

  • AURA Installation og DanSolar har indgået samarbejde for sammen at stå stærkere
  • Bygger på mange års erfaring inden for vedvarende energi, kvalitet og design
  • DanSolar har specialiseret sig i solcelleløsninger siden 2006
  • AURA har beskæftiget sig med energirådgivning i godt 20 år
  • Samarbejdsaftalen sætter den individuelle kundes behov i centrum

 

YDERLIGERE INFORMATION:
Mette Bruun, DanSolar APS
Tlf.: 8744 7919

Kim Frandsen, AURA Installation
Tlf.: 8792 5890