Solenergi er den største og reneste energikilde

Energi fra solen er den reneste og mest rigelige form for energi, der findes. I takt med at priserne på traditionelle energikilder stiger, og der er en voksende bekymring for CO2-udledning og forurening, er potentialet for solenergi enormt.

Undersøgelser viser, at effektiv brug af solenergi i løbet af de næste 30 år dække op til 1/3 af det samlede energiforbrug og i sidste ende 2/3, hvis vi investerer rationelt i lavenergibygninger og sæsonbestemte opbevaringsløsninger.

Så lad solen arbejde for både din økonomi og miljøet - solenergi er fremtiden.

Sådan fungerer et solcelleanlæg 

Et komplet solcelleanlæg består af 3 dele:

  • Solpaneler
  • Montagesystemer
  • Invertere

Når et solcelleanlæg monteres, tilsluttes panelerne og placeres på det ønskede sted, med det valgte montagesystem. Via et strømkabel til inverteren inverteres den genererede strøm fra jævnstrøm til vekselstrøm. Strømmen kan derefter bruges direkte i hjemmet eller lagres på batterier eller sendes ud på elnettet, afhængigt af om der er et overskud af el. Når solen skinner, producerer solcelleanlægget elektricitet.

Placering af panelerne

Den optimale placering af et solcelleanlæg er direkte mod syd og med en hældning på 25-45 grader, men også øst-/vestvendte anlæg kan godt betale sig. Solpanelerne kan også monteres på flade tage eller direkte på jorden ved hjælp af specielle montagesystemer.

Skygger og nedfald

Prøv så vidt muligt, at undgå skygger på solpanelerne, dvs. vær opmærksom på træer, omkringliggende bygninger eller genstande på taget, som kan være i vejen. Skygger reducerer panelernes ydeevne. Med en hældning på mindst 10 grader er panelerne stort set selvrensende. Man skal naturligvis altid holde øje med, om panelerne trænger til rengøring.